Objets trouvés
March 10th, 2015 Af susan

Hilsen fra Svaneke

Der dumpede en mail ind i min mailboks fra Evelyn Noval; "Hilsen fra skrotmutter i Svaneke". I mailen var der vedhæftet billeder af hendes dejlige skulpturer.

Da vi besøgte Designer Souvenirs i Postgade i Svaneke første gang for en del år siden, faldt jeg fuldstændigt for Evelyns skrotkunst.

Evelyn Noval er en del af et kunstnerkollektiv, der udstiller i Designer Souveniers. Alt, der sælges i dén butik, er værd at eje. Men det var altså Evelyns forunderlige univers, der ramte mig for alvor. Og hendes kunst kom indirekte til at gøre en forskel for mig.

Jeg begyndte at undersøge, hvad der i øvrigt fandtes af den slags arbejder. Og en hel verden åbnede sig. Ikke bare stødte jeg på kunst, brugsting, tøj osv., der fremstilles / sælges med (u)almindelig omtanke for og kærlighed til ting, der ellers ville være gået tabt. Jeg opdagede også, at et helt andet økonomisk system, end det der hersker i dag, er på dagsordnen (og nu 4 år efter bliver taget alvorligt), og at der i den grad bliver taget initiativer med henblik på en bæredygtig og mangfoldig fremtid. Altsammen noget du kan læse om her på siden under overskriften
Rethinking.

Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde har fortalt Evelyn, at hun er en stærkt medvirkende årsag til at NoRubbish.dk overhovedet eksisterer. Ellers kan hun læse det her :-)

Og så tilbage til Evelyn. For her er det hende, det handler om. Træskulpturerne er forholdsvis "nye" i hendes sortiment. De er mere robuste end det "skrammel", hun ellers laver, og mindre skrotpræget. Men også dé rammer både hjerte og smilebånd - og de fornægter ikke hendes ture på skrodtpladserne.


2.2

2.51


2.31


2.21


2.41


2.6


2.7


Du kan læse mere om Evelyn Noval på
www.bricksite.com/enoval

Eller her på siden, hvor jeg tilbage i 2011 har skrevet to artikler om hendes arbejde:
- Skrotsmykker - selv ølkapsler på gaden kan bruges, når Evelyn Noval fremstiller sin fantasifulde skrotkunst.
- Evelyn Noval - skrotlamper.


Følg NoRubbish på Bloglovin

Tilføj kommentar