Lease A Fleece
February 2nd, 2014 Af susan

Mud Jeans sikrer bæredygtighed gennem tøj leasing

Det startede med Lease A Jeans, men er nu udvidet til også at tilbyde to dame denimblazere og senest er der kommet en fleecetrøje med i sortimentet.

Hollandske Mud Jeans har udviklet et tøj-leasing-koncept, der på bedste måde viser en virksomhed, der har taget principperne om cirkulær økonomi til sig.

Konceptet er helt enkelt og består for forbrugeren af 3 trin:
1) der betales ved aftalens begyndelse et depositum på 20 EUR
2) der betales 5 EUR pr. måned i et år for et stykke tøj
3) efter et år er der 3 valgmuligheder:
  • behold tøjet for 20 EUR
  • betal 7,5 EUR og byt til et nyt stykke tøj som leases i et år til 5 EUR pr. måned
  • aflever tøjet retur. De 20 EUR returneres i form af et gavekort til Mud Jeans
  • Aftalen inkluderer reperation af tøjet.



    Hos Mud Jeans bliver det returnerede tøj vurderet; er det i god stand, bliver det renset, evt. repareret, og derefter genbrugt, som det er. Er det i for dårlig stand, bliver det sendt til stoffabrikanten, der genanvender det i produktionen.

    Mud Jeans' jeans er lavet af økologisk bomuld og fleecetrøjerne er lavet af et miks af viscose og de returnerede jeans.





    Følg NoRubbish på Bloglovin

    Tilføj kommentar