Blom & Blom
November 17th, 2013 Af susan

Industrial Authentics – glemte genstande

To brødres fælles passion for efterladte genstande på forladte steder og deres kærlighed for historien om genstandenes oprindelse har skabt et gribende univers af renoverede effekter særligt fra gamle industribygninger i det tidligere DDR.

Kamiel og Martijn Blom er de to brødre bag Blom & Blom, der holder til i Hollandske Ilpendam. Kamiel og Martijn rejser rundt, mest i det tidligere DDR, og opsøger forladte bygninger, hvor de gør deres fantastiske fund. Hjemme renoverer de sagerne, og ikke mindst lægger de et kæmpe arbejde i at kunne fortælle hver enkelt genstands historie.



Alle ting, der købes hos Blom & Blom, er vedhæftet et lille "pas", der fortæller deres historie. Og går du ind på www.blomandblom.com, finder du herlige historier og billeder.



Kontorstol med tydelige designtræk helt tilbage fra Robert Wagner


Stolen som den blev fundet i et lille kontor i kontrolafdelingen på en forladt østtysk fabrik



Dragon - blev fremstillet i tyverne på den tyske fabrik Elektroinstallation Oberweimar. Dragon var særligt lavet til at kunne modstå påvirkning fra f.eks. kemiske produktioner.


Lampen som den hang, da den blev fundet i en gammel fabrik i det tidligere Østberlin


Billede fra DDR arkiv, her ses Dragon i en minegang



Penguin - fremstillet af Leuchtenbau Leipzig


Sammen med mange andre lamper blev denne funder på loftet af en lagerbygning på en forladt fabrik der tidligere har produceret radiatorer.


Billede fra DDR arkiv, her ses lampen i en fabrikshal



Lille pallebord


Pallerne blev fundet på en forladt kabelfabrik


Som jeg starter med at skrive, har Blom & Bloms skabt et gribende univers, der emmer af passion for tingenes oprindelse. Hvis du har lyst til at tilbringe et øjeblik i en lille tidslomme, så brug lidt tid på at klikke rundt på de enkelte produkter i deres shop.