En hel facade af brugte vinduer
October 21st, 2013 Af susan

…og resten lavet af materialer fra en forladt stald

Der er nogle mennesker, der gør noget ved deres drømme!

Sådan nogle er fotograf Nick Olson og tøj designer Lilah Horwitz.

En romantisk første date, der foregik i bjergene i West Virginia, skabte drømmen om et hus, hvor solnedgangen ville kunne nydes helt ubegrænset. Og straks fødtes ideen om at bygge en hel facade sammensat af brugte vinduer.

Mindre end et år efter denne første date sagde de deres job op, satte sig i bilen i Pennsylvania og startede deres "vi-samler-gamle-vinduer"-roadtrip.

Tilbage på samme spot i bjergene - på jord der tilhører Nicks familie - begyndte de deres byggeprojekt. En forladt stald, der lå på familiens jord, har fungeret som "byggevaremarked" for Nick og Lilah; søm, træværk og hvad der ellers kunne reddes fra stalden udgør sammen med de mange vinduer - og en imponerende kreativitet - langt hovedparten af de materialer, der er brugt til byggeriet. De to anslår, at huset står dem i rundt regnet 500$...











Half Cut Tea, som står bag en række web-videoer med fokus på at forstå og udforske kunst og kunstnere, har mødt Nick Olson og Lilah Horwitz. Det er der kommet 7 stemningsfulde minutter ud af.




Følg NoRubbish på Bloglovin

Kommentarer

  1. Hans says:

    Hvor er det et super fedt hus. Jeg er ikke sikker på jeg kunne tænke mig at bo der til dagligt. Men det kunne være rigtig fedt som et sted hvor man kunne køre hen og tænke lidt over tingene engang imellem. Et rigtig drømmehus :-)

  2. susan says:

    Kære Hans

    Et drømmehus, ja!!! I alle ordets betydninger :-) Og meget inspirerende når folk i den grad omsætter deres drømme til handling!

    Mange hilsner Susan

  3. Mads says:

    $500 det er godt nok tankevækkende, men der er alligevel en ting jeg tænker på. Hvor længe har det taget de to personer og skrabe materialerne sammen?
    Med til regnestykket høre vel retteligt de mistede lønindtægter imens byggeprojektet har stået på.

    • susan says:

      Kære Mads

      Ja, jeg tænker også at der skal mere overskud til – ikke mindst tidsmæssigt – end jeg lige ville kunne finde i en almindelig hverdag.

      Men skønt at realisere sådan et drømmeprojekt.

      Mange hilsner Susan

Tilføj kommentar