Nok! // John Naish
January 18th, 2013 Af susan

I vores del af verden har de fleste af os mere end Nok! af ting. Og alt for lidt tid!

"Hvis et intergalaktisk rumskib om nogle århundrede skulle gå i kredsløb om jordklodens forkullede skal, ville dets piloter sikkert blive forfærdede, hvis de hørte, at jordens befolkning af mennesker var indrettet sådan, at de i ubændig begejstring over at producere og forbruge mere og mere var endt med at brænde hele planeten af. "Skøre tosser", ville vores aliens sige, mens de rystede på deres sølvhvide hoveder. Hvis de selvsamme gæster så også hørte, at vi var blevet mere og mere gnavne, syge og nedslidte efterhånden som vores jagt på 'mere af det hele' kulminerede, ville de klø sig i hovedbunden og spørge: "Hvad i alverden tænkte de på?" Et af de klogeste hoveder ville måske spekulere: "Hvorfor i alverden udviklede de sig ikke?" (første afsnit i Nok! af John Naish)

Nok! er en humoristisk og tankevækkende øjenåbner understøttet af forskningsresultater inden for økonomi, psykologi og sociologi. Pointen er, at vi stadig er styret af en forældet overlevelsesstrategi. Engang handlede alt om at "samle til huse" for at sikre, at vi kunne overleve vinteren, krige og naturkatastrofer. Som situationen er nu, er den strategi ved at slå både os selv og jordkloden ihjel. Vi lider af overvægt og stress. Og heller ikke kloden kan længere følge med.

De fleste af os har langt mere, end vi kan nå at bruge og nyde. Alligevel løber vi efter det næste, og er aldrig helt tilfredse.

Et yderligere forbrug af materielle ting er oven i købet den vestlige verdens mantra for vejen ud af den økonomiske krise. Vi skal købe! Købe mere, så der kan skabes arbejdspladser.

Men hvad med at vi holdte op med at købe så mange 'ting'. I stedet kunne vi få råd til at købe serviceydelser af hinanden.

Vi kunne måske få råd til at få en maler til at male vores hjem eller en gartner til at klippe hæk og beskære frugttræerne - så kunne vi undgå at bruge weekender og ferie på den slags.

Der er masser af mulige arbejdspladser i den strategi. Arbejdspladser, der ikke har klimaødelæggende produktion som forudsætning.

Og så er der åbenlyst mere fritid til os selv i strategien. Tid vi kan bruge med vores familie og venner! Fordi vi ikke skal lave det hele selv.

For bare 40 - 50 år siden var det helt normalt at gå til maleren, tømreren, møbelpolsteren, skrædderen osv. Til gengæld havde vi (indrømmet) ikke så meget rent materielt. Men vi havde tid! Siden har vi haft 'vækst'. Vækst i materielle goder; en overflod, der som omkostning har overvægt, stress, manglende tid og en jordklode, der er ved at give op.

Vores forældede overlevelsesstrategi er blevet en ond cirkel.

Vi er, som John Naish skriver, blevet som Imelda Marcos og hendes sko: "Det bedste par er altid det næste par ... ja, for fanden, det er det eneste par, der er værd at eje."

Det er måske på tide at vi udvikler os, så vores overlevelsesstrategi passer på de livsomstændigheder, vi har.

Tak til Fru Langsom på bloggen Slow Living (anbefalelsesværdig) for at gøre opmærksom på bogen!

Tilføj kommentar