Poopoopaper
February 24th, 2012 Af susan

Papir lavet af… Gæt selv!

Af hensyn til miljøet kan det selvfølgelig ikke anbefales, at vi bestiller notesblokke eller fotoalbums, der skal sendes fra USA. Men se nu alligevel - for inspirationens skyld - her; www.poopoopaper.com

Poopoopaper lavet af poo, ja, dyrelort. Og logikken er faktisk indlysende.

Dyr, som elefanter, køer, heste og pandabjørne, spiser hverdag mængder af fiberholdig planteføde. Samtidig har de en relativ ineffektiv fordøjelse. Derfor er deres lort fyldt med intakte fibre, der vel at mærke ikke er smurt ind den klæbrige og ildelugtende masse, som vi kender fra kødspiseres afføring.

Det indsamlede lort skylles og koges til en pulp. Massen styrkes med andre overskuds fibre (ca. 15 %) som f.eks. majsskaller.

En gang afføring fra en elefant er nok til at fremstille ti notesbøger!

Alt i alt er Poopoopaper et herligt alternativ til den massive skovrydning og et fantastisk eksempel på anderledes, bæredygtig udnyttelse af en ressource, som de fleste af os opfatter som mere til besvær end det modsatte.

Tilføj kommentar