Urban Beach – Carlsberg byen
September 7th, 2011 Af susan

Strandbar med sand, springvand og møbler lavet af brugte engangspaller.

Recycle & Refine På en nedlagt parkeringsplads i Carlsbergs byen direkte ud mod banelegemet åbnede 500 m2 strandbar den 18. juni. Området er fyldt op med sand og i øvrigt opbygget ud fra Recycle/Refine princippet; lavet af ting der ellers ville være blevet kasseret.

De lave siddemøbler og bordene er lavet af engangspaller - designet og fremstillet af elever fra arkitekt- og designhøjskolen Krabbesholm.

Der er ikke udsigt til vand fra strandbaren - hverken hav eller pool.  Men vandelementet er nu alligevel kreativt indtænkt på stedet. De forbikørende tog illuderer bølger og via et vandyse-system baseret på regnvand sprøjter forstøvet vand ud over (udvalgte områder af) baren, når togene passerer.

Se mere på Urban Beachs facebook og på www.krabbesholm.dk    

Tilføj kommentar